Valentines Day og min bare.... - vil du måske sige?

 

Vi kan have mange meninger omkring Valentines Day og ja, det er måske nok lidt opreklameret, men formålet er mere værdifulgt end en simpel indtjeningsmulighed for blomsterbutikker og chokoladeindustrien.
Vi bliver gjort opmærksom på, at vi skal huske at være taknemmelig for den kærlighed vi har i vores liv, og vise den til vores kæreste.

Reklamerne i diverse medier fokuserer på, at vi skal huske at give hinanden gaver på Valentines Day. Det er også en oplagt mulighed at vise sin kærlighed på. Men faktisk er der flere muligheder, som måske vil få din kæreste til at føle sig mere elsket.

Teorien om De fem kærlighedssprog af Gary Chapman beskriver, hvordan der er fem "sprog", hvorigennem vi viser og modtager kærlighed til og fra et andet menneske. Det er fysisk berøring, verbal anerkendelse, tjenester, tid sammen og gaver. Vi har alle et eller to af disse "sprog", som er vores primære måde at forstå kærlighed fra andre på.
Det er ofte en udfordring i parforholdet, at man ikke har samme kærlighedssprog og derfor misforstår hinandens intentioner om at vise den anden kærlighed. Som udgangspunkt så viser man sin partner kærlighed udfra sit eget sprog. I hvertfald så længe du ikke kender den andens.
Det kan for eksempel være, at du har gaver, som dit eget primære sprog og derfor giver du din kæreste mange gaver. Din kæreste bliver da glad for gaverne, men det er ikke dem der får ham til at føle sig elsket. Han vil måske meget hellere have en eftermiddag sammen med dig, fordi det er når du bruger tid med ham, at han føler sig elsket.

En måde at finde sit og kærestens sprog på, kan være at lægge mærke til, hvad det er den anden ofte savner i forholdet eller brokker sig over. "Du kunne da godt lige at vasket bilen for mig"(tjenester),"hvorfor nusser du mig ikke, når jeg sidder ved siden af dig?"(fysisk berøring) eller "du siger aldrig at du elsker mig"(verbal).

Det betyder ikke at blomster og chokolade ikke er dejligt at få på Valentines Day, men måske skal du supplere med en dejlig massage, en hel dag, hvor I bare er sammen eller huske at fortælle, hvad han betyder for dig, alt efter hvad din kærestes kærlighedssprog er.

 

Happy Valentine