Jeg klarer det hele...

 

 

Jeg er rigtig god til at få andre til at tro, at det går super godt. Jeg lader ikke alle se min smerte.


For snart fem år siden mistede jeg min mand og far til mine børn. Det er det hårdeste jeg nogensinde har skullet gennemleve og det har ikke været let.
Jeg har stadig dage, hvor jeg overvældes af følelser af forskellig karakter. Men jeg lader ikke alle se det. Mange ser kun min facade. Min facade, som fortæller at jeg er klarer det og at jeg er ovenpå.


Når jeg lader, som om jeg er ovenpå, så tillader jeg ikke ret meget omsorg fra andre. Jeg klarer mig selv.


Det er ensomt at klare sig selv og det bliver ensomt, når andre ikke ved, at der er brug for dem og deres omsorg.

Heldigvis har jeg mennesker i mit liv, som jeg lader være helt tæt på og som har vist mig, at selv min største smerte kan de rumme. De forlader mig ikke, selv om jeg viser mine mest sårbare sider. De dømmer mig ikke som svag.

 

Facaden medfører ensomhed og mere smerte. Hvorimod sårbarheden og åbenheden giver den ægte og varme kærlighed lov til at komme helt tæt på og røre dit hjerte

 

 

Åben dit hjerte og lad kærligheden komme ind