Hører du, hvad han siger?

 

Eller sidder du og bygger dit egen forsvar op inde i dit hoved, imens du lader som om at du hører, hvad han siger.

Når vi har en konflikt med vores partner, så kommer det ofte til at handle om at få forsvaret sig og skubbet skylden over på den anden. Det handler om at få ret. Det, der måske bare var var en ytring om en holdning, bliver opfattet som et personligt angreb. Når du så begynder at forsvare dig, er krigen startet.

 

Næste gang du mærker, at du begynder at overveje dit forsvar, så prøv at gøre noget andet.

Prøv at lytte oprigtigt til det, der bliver sagt. Spørg nysgerrigt og undersøgende ind til udsagnene, så du får mere af vide. Undlad at forsvare dig, men giv dig tid til blot at lytte og være fokuseret på din partner.

Når han har sagt, hvad han har brug for og du har lyttet, så prøv at lade det være med det, hvis det ikke kræver et svar fra din side.
Sig tak fordi han valgte at dele det med dig, men undlad at forsvare dig.

 

Nogle gange skal vi ændre små ting for at skabe et mere hensigtsmæssigt mønster i vores parforhold.