Har du gjort dig umage i dit parforhold?

 

 

Kender du det med at pege fingre af partneren og brokke dig over at han/hun ikke gør det godt nok?

 

Jeg kender det godt, og det er let at falde i og brokke sig over den anden. Desværre hjælper det sjældent at brokke sig.

Det hjælper ofte først, hvis vi selv gør os umage i vores parforhold.

 

Hvis du gør dig umage med at skabe det forhold, som du drømmer om - så er der faktisk en mulighed for at du får det - helt uden at du behøver at brokke dig.
Men det kræver en indsats fra dig

 

Så med udgangspunkt i dig selv, så prøv at fokusere på det, der er dejligt i jeres forhold, og det du gerne vil have mere af.

 

Forskning viser at et vigtigt element i et velfungerende parforhold,netop er at vi gør os umage for hinanden. At gøre sig umage betyder at vi er positive, lytter til og tager hensyn til hinanden.

 

Følgende punkter er alle med at at skabe et sundt og kærligt parforhold:

 

- Vær interesseret i din partner og lyt til ham/hende.
- Vis din kærlighed, også gerne når I er offentlige.
- Vær opmærksom på at hjælpes ad med de praktiske ting i hverdagen.
- Vær intime - vis og del jeres følelser og sårbarheder for hinanden.

 

Så prøv at være opmærksom på disse punkter og tag udgangspunkt i dine egne handlinger.


Jeg er helt sikker på, at det inden for kort tid vil skabe en forandring i dit parforhold, hvis du gør dig umage